Jeg hedder Gitte Langkjær Lund. I 2006 etablerede jeg virksomheden Inspiration & Resultater, der har coaching som kerneydelse.
Jeg er uddannet og certificeret coach fra Manning Inspire, bedre kendt som Sofia Manning, med speciale i Life coaching og Business coaching.

Jeg er tilknyttet Manning Inspire som feedbacker, det vil sige, at jeg giver feedback til kommende coaches.
Du kan læse mere om Sofia Manning og uddannelsen på www.sofiamanning.com.

Tidligere har jeg voksenpædagogisk uddannelse, en uddannelse fra den finansielle sektor, samt en overbygning inden for personaleudvikling. Jeg har 20 års praktisk erfaring fra det private erhvervsliv, og fælles for mine forskellige jobs har været samtale med mennesker, herunder økonomisk rådgivning i pengeinstitut, og mange års arbejde i HR funktioner med rekruttering og personaleudvikling – alle steder har det handlet om at få mennesker til at finde ud af HVAD de virkelig gerne vil, og HVORDAN de når disse mål. Med teknikkerne inden for coaching er dette arbejde blevet meget sjovere for mig og mere effektivt for mine klienter.

Det er min erfaring, at vi ofte forhindrer os selv i at tage de betydningsfulde skridt, fordi de simpelthen føles for store. Men det handler om virkelig at VILLE det, og tage en beslutning om at gøre det, ikke nødvendigvis ved de store skridt, men nogen gange ved at tage mange små skridt i den rigtige retning. Jeg vil opfordre dig til at tage en aktiv beslutning i dag. En beslutning truffet med hjertet vil du sjældent fortryde. Hvad forhindrer dig?

  » Referencer